Så gik turen mod hus 99, efter en dejlig weekend. Som det kan ses her på billedet, er Moskusokserne tilbage i dalen. De er faktisk ret ligeglade med os mennesker, da det jo ikke er et dyr der har fjender,...meeen, kommer vi for tæt på bliver de ret sure. Så sent som i nat vågnede vi af at de stampede rundt i haven, og det runger godt i huset når de lige er på besøg i haven. Jeg filmede to forleden morgen kl 3.45, der troligt spiste alt det grønne der endelig var kommet op i haven...de er helt utrolige, og også lidt skræmmende fordi de ikke lige flytter sig for noget som helst, ikke engang en bil, og da slet ikke os der går rundt ;o)
Her kommer alt rognen ud, og så er fisken intet værd, den bliver smidt i havnen til mågerne. En stenbider lever af Vandmænd, og er derfor en rigtig blæverfisk, der ikke er værd at spise. Men Stenbiderrogn er DEJLIGT...mmmmm.
Da vi kom i havn, mødte vi Rasmus der havde været ude og fange Stenbider, og vi var med på en kigger, da han tømte den for rogn.
På hjemvejen kom vi forbi dette dejlige isbjerg.....endnu en kontrast til det mørke fjeld.
Søndag blev vi hentet af flinke Martin, der sejlede os tilbage til Grønnedal, efter en rigtig dejlig og oplevelsesrig weekend, i fiskeriets tegn...... Laksebunden, mit yndlingssted i hele verdenen.
Nanna har her fanget en Ørred
Nanna Smider kold mudder i nakken på Rasmus.......SPLASSSHH
Der blev en kæmpe mudderpøl ud af Dæmning byggeriet, og det skulle jo udnyttes til en rask mudderkamp. Her får Magnus ram på Nanna.
Her flyver vidunderet væk med fangsten......det er den smukkeste fugl, med de smukkeste langsomme vingeslag, helt overvældende fugl WAUUW den er flot. Dagen inden (fredag) fik Mari filmet en Havørn der fanger en fisk i vandet..... det er hun meget stolt over.
De fisk vi ikke fik brugt gav Mari til Havørnene. Det var lidt et forsøg, da hun fuld af forhåbning lagde en fisk i vandkanten til Havørnene. Vi havde set en flok på omkring 8-9 Havørne, cirkle over fjeldet, så hvorfor ikke prøve at lokke dem tættere på...., det lykkedes helt mod forventning, så det var lige på et hængene hår at Mari fik kameraet tændt og nåede udenfor huset og lige fik et billede af den smukkeste Havørn der napper fisken.
Magnus og Far strækker lige ryggen, og nyder udsigten over fjorden.
Magnus og Flemming bygger dæmning. Det startede med en fin lille dæmning, men endte med en større oversvømmelse, og muddepøl ???? Startede med en lille ske til at grave med, men endte med at Flemming fandt en stor skovl under huset, der kunne grave MEGET dybt ????
Selv om vi holder weekend, skal der desværre vaskes op, og det er rimelig koldt om de stakkels små fingre at hoppe i det iskolde smeltevand...., men man må jo være et godt forbillede.
Mari prøver lige lykken.
Rasmus fisker, dybt koncentreret.
Rasmus har igen fanget Torsk, men det er nu også dejligt at få bid sådan ca. hele tiden.
Endnu en lille fisk
Her kan man lige ane alle fiskene der ligger troligt og venter på at blive fanget....kloge er de da ikke, men de smager dejligt.
Nanna fangede endnu en Torsk
Rasmus fangede den fineste store Torsk, han ville dog ikke kysse den, men holdt godt fast i halen.
Et stk. Ørred og et stk. Torsk
Vic ææælsker at være med på tur, så er han den frieste hund i hele verdenen.....tror han.
Vi havde kun lige smidt bagagen, og så gik turen mod vandet, hvor der er masser af søde dejlige velsmagende fisk, og dem ville vi gerne sætte tænderne i, så SSWWWIIISSH sagde det 1, 2 og 3 gange, og så var der bid, bid og atter bid.
Målrettede Magnus, funderer lidt mens han går en lille tur.
Mari sopper i sine nye gummistøvler. her er lavvandet på sit laveste. Der er ca. 3 meters forskel på tidevandet.
Står lige lidt i vandet,.... fordi jeg kan, og vinker farvel til Guttermanden Martin. Så er vi alene i pagt med den skønneste natur.
I weekenden fra d. 22/5 til d. 24/5, var vi alle på hyttetur til Laksebunden. Martin sejlede os derind, men sad lidt fast med båden på vej ud (det var lavvande) Så Flemming måtte smide bukserne og hjælpe med at skubbe,..... mor her havde købt nye laaaange gummistøvler, så jeg forblev tørfodet ;o)
Aftenstemning................. frostklar forårsaften
Rasmus et af de få øjeblikke han er indenfor. Han cykler og cykler, og så er han endelig blevet en fræk flab, med glimt i øjet....., suk!!.. nu er han oppe på 3 kærester, en på 7, 7 og 8 år.
Lige et billede mere af denne smukke himmel.....kan næsten se himmeriget oppe over skyerne.
Her kan man se mørket ud over atlanterhavet, der ligger ude bag Kugnaat
Vi har haft meget skiftende vejr i dette forår, og jeg blev helt overvældet af denne himmel, der lige skulle vise sig fra en vild side..... Der er ikke noget at sige til at Grønland bliver kaldt for Kontrasternes land, for her er så store kontraster både på land, til vands og i luften(himlen).
Vi har sendt alle vores ting til DK, det tager op til 7-8 uger før de kommer i havn, så nu er de skibet afsted med kurs mod Ålborg. To kontainere blev det til, og en sidste bliver sendt afsted med vores cykler og resterne herfra Grønnedal. Det er nu lidt vemodigt at bo i et meget tomt hus, men vi glæder os til at komme hjem til sommeren i DK.
Det har taget en god tid for foråret at nå til Grønnedal, og den første varme solskinsdag var ungerne klar til at sove i telt.....hhmmmm, det er jo dejligt, men mor her mente det var lige koldt nok, da der stadig er frost om natten, så vi gik på kompromis, og slog teltet op på Frejas værelse, og så sover de tre yngste der..... i soveposer og hele baduljen.
Efter en god frokost og en lille lur, drog piloten videre....... han er godt nok modig.
Endnu en isklods i fjorden
En ellers så stille lørdag, udviklede sig lige pludselig til lidt af et drama, da en stakkels pilot i en propelflyver, var løbet tør for Fuell...... højt oppe over fjeldene. Han havde prøvet at nå til Nasarsuaq, men der var der is på fjorden, så en helikopter og et Challenger fly guidede ham til Arsuk fjord (vores fjord)....., Fuell måleren i hans fly havde vist nul længe, så det var et kapløb med tiden, og alle i Grønnedal holdt vejret da vi hørte helikopteren og Challengeren komme ind over fjorden. Han landede sikkert på fjorden, meget røstet og meget lettet over at være kommet sikkert ned på landjorden. Hele beredskabet havde været på dupperne, og bådene var sat i vandet med lægehold, dykkere osv. men heldigvis blev der ikke brug for nogen af dem. Den noget rystede pilot fik en god frokost hos Admiralen, og så drog han videre på sin færd ud i verdenen...... og han vinkede til os fra himlen blå :O)
